mandag den 10. februar 2014

Grejopgradering - Part 5

Så er der endnu en gang nye spændende ting til grejkassen. Denne gang er det gået ud over Westins Mike the Pike og Monsterteez, som med sikkerhed kommer til at levere et par storgedder i løbet af 2014. Damn, de er fede!

De blev alle købt hos Jan&Bo i Helsingør og jeg var så heldig at få dem leveret direkte til KBH af Klaus Vestergaard. Mange tak for det, Klaus! :)

I morgen står den endnu en gang på storgeddesats, så vi krydser fingre for at en af de helt store vil lege med. Vi har i hvert fald masser af agnfisk på lager!

Følg eventuelt med på vores Facebook side i morgen, hvor vi opdaterer løbende fra turen.

Mike the Pike fra Westin - 28 cm og 185 gram
Monsterteez - 25 cm og 203 gram

torsdag den 6. februar 2014

Bedre held næste gang

Så kan jeg endnu en gang skrive et mislykket geddesats på kontoen. Vinden var simpelthen for kraftig til at det var forsvarligt at være ude på søen alene. Desværre fandt jeg først ud af det efter have brugt 30 min på at klargøre båden, men så må jeg jo lære at læse vejrforholdene bedre næste gang :)

Jeg valgte efterfølgende at køre et smut forbi St. Vejle å for at se om aborrerne ville lege. Det ville de desværre ikke og det meste af åen var dækket af is, så det blev kun til et hurtigt visit.

St. Vejle å
Når vinden løjer af er jeg helt sikkert at finde på søen igen.

K&B!

onsdag den 5. februar 2014

Slut med frosne tæer

I dag landede der et par Thermacell varmesåler i postkassen, så nu er det slut med at fryse om tæerne på de rigtig kolde vinterdage. Det fede ved denne model er at der er trådløs fjernbetjening, så det bliver nemt at skrue op og ned for temperaturen.

Sålerne er købt i Norge via denne side. Pris 1276 norske oliedollars. (Ex. told og moms)

Forhåbentlig bliver der mulighed for at teste dem af allerede i morgen, hvor der muligvis ligger et geddesats og venter :)

Thermacell varmesåler

torsdag den 30. januar 2014

5.000 "fiske-venner" - Sådan!

Forleden rundede vi 5.000 fiske-venner på vores Facebook-side - Hurra for det! :) For at fejre det har vi, i samarbejde med Fiske Avisen,  lavet en lille konkurrence, hvor vi udlodder et par fede præmier på søndag kl 21:00 - Bl.a. et årsabonnement til Fiske Avisen.

Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen kan du læse mere her.

Og ikke mindst 1000 tak til alle jer som følger os i jagten på storgedderne :)


søndag den 26. januar 2014

Grejopgradering - Part 4

Så kom der endnu lidt gummi fra vores svenske grej-pusher - Sportfiskeprylar.se - Vi er ved at være klar til en vanvittig 2014 sæson :)

Savage Gear Alien Eels - 40 cm
Söderjiggen - 25 cm
Savage Gear Trout Rattle Shad - 20,5 cm
Westin MonsterTeez - 20 cm

lørdag den 25. januar 2014

Esox Swimbait fra Lucky Lures

I efteråret faldt jeg over nogle hollandske gutter, som fangede monstergedder i Sverige. De fangede en del af gedderne på en 35 cm håndlavet svimbait fra Lucky Lures som imiterede en mindre gedde. Der gik ikke 2 minutter, så var der bestilt 2 stk hjem fra Holland til den nette pris af 125 euro stykket. Desværre er de ikke blevet testet af endnu, men de skal helt sikkert afprøves til forårets efterlegsfiskeri. Mon ikke de kan lokke en storgedde eller to på krogen?

Esox Swimbait fra Lucky Lures - 35 cm og 270 gram

Se agnen i aktion herunder eller læs mere her.


lørdag den 18. januar 2014

Grejopgradering - Part 3

Nu hvor vejret på ingen måde er fiskevenligt må man jo finde på noget andet fornuftigt at tage sig til. Derfor blev Sportdres på Frederikssundsvej aflagt et besøg forleden og det blev til følgende ting i indkøbskurven:

- 2 stk Savage Gear MP Pro 8" 150 gram
- 2 stk Spro Hypalite 1130
(Disse sæt skal hovedsageligt bruges til fiskeri lige over bunden med store skaller og 120 gram bly)
- 1 stk Stanley termokande
- 1 stk Power Bubbles til altan-akvariet (Hvis kæresten giver mig lov)
- 2 stk The Down-Easter stangholdere (Til vores nye stangholder-setup. Indlæg herom senere)
- Diverse forfanglingeri fra SG
- Forfangsholdere (De røde og gule)
- Gamakatsu Twinex kroge til geddeforfang
- Bly på 100 og 140 gram
- Flåd, gummi, elastikker, bly og kroge til å-fiskeri
- Nye sakse (Dem kan man aldrig få nok af)
- En håndfuld agnflåd - 70 gram (Købt hos Jans Lystfiskershop)
 
 Tak til Peder fra Sportdres for, som altid, rigtig god betjening :)

Spro Hypalite 1130
Setup til å-fiskeri. Detaljeret indlæg senere.
Nu krydser vi fingre for at vejret er med os i næste uge, så vi kan komme på søen og teste det nye udstyr af.

God weekend!

tirsdag den 14. januar 2014

Mislykket storgeddejagt

Dagens vejrudsigt skreg på storgeddejagt, så kl 7.30 i morges stod Fætter Emil og undertegnede klar ved skibet bevæbnet med 20 kampklar skaller i størrelse XL.

Desværre kunne fiskeriet ikke leve op til skallernes størrelse og det blev kun til beskedne 8 fisk i båden med de største på 4,94, 5,11 og 5,21 kg. Vi havde kontakt til et par større fisk, men de stod af et par meter fra båden.

Alle fisk blev fanget 2-4 meter over bunden.

Hvis vejret tillader det må vi ud igen i weekenden. K&B! :)


 
Dagens største - 5,21 kg

Ny PR til Emil på 4,94 kg - Tillykke unge mand! (Og tillykke med den nye hue!)

Vindstyrke: 2-4 m/s
Vandtemperatur: 4,5 grader

lørdag den 11. januar 2014

Mere grej - Part 2

Så kom der lidt mere grej hjem fra diverse online bestillinger. Alle gummidyr er købt hos Franglais Fishing, som har nogle spændende agn og desuden fri fragt fra UK. Så det kan helt klart anbefales!

Flourcarbon er købt hos ProFishingStore.dk, som var de billigste jeg kunne finde på nettet (99 kr for 15m 0,75). Hvis det findes billigere, så sig endelig til :)

Luftpumpen er fra Zebco (købt hos Sportdres) og kan også anbefales. Vi har en af samme mærke i forvejen og den har fungeret upåklageligt gennem mange år.

På  fiskefronten har vi været nødt til at aflyse turen i morgen, da DMI lover meget vind. Vi har dog også en båd tirsdag, så vi krydser fingre for at vejret er med os.

God weekend!


2 stk Medussa fra Chaos Tackle.


torsdag den 9. januar 2014

Januar = Udsalg

I lørdags stod den på skallefiskeri og januar-udsalg i lange baner. Skallefiskeriet gik fremragende og lige så udsalget. Vi fik købt en masse nye ting til grejkasserne og så fik vi, vigtigst af alt, fyldt forfangs-lageret op med kroge, svirvler og flourcarbon line.

Vi sender en kærlig hilsen til Jans Lystfiskershop, som havde 50% på ALT i butikken. Det gør sgu det hele lidt sjovere :)


Lørdag aften gik med at sortere grej, binde forfang og se fiskefilm. Vi så blandt andet "Viking Expedition" fra Savage Gear. Har du set den? Hold kæft, den er freaky :)